Fra SOSU-assistent til IT-supporter

Drømmen kan vise sig at være noget helt andet

I begyndelsen af året i 2019 startede Camilla Mortensen som supportelev ved os. Indtil da var det ikke umiddelbart IT-løsninger og PBX-opsætninger, der havde været en del af karrierevejen for den unge fynbo.

Camilla har nemlig en uddannelse som social- og sundhedsassistent, men kastede sig i januar 2018 ud i et markant brancheskift, da hun startede på uddannelsen for IT-supportere i Odense.

Det er en beslutning, som hun bestemt ikke fortryder:

“IT har egentlig altid interesseret mig, så nu tog jeg springet, og min tid hos ipnordic har kun bekræftet mig i, at det var det rette valg. Jeg møder glad på arbejde hver dag og er rigtig glad for kontakten med mine kolleger og kunderne. Så er det også et stort plus, at der er så mange sociale arrangementer her ved ipnordic”, fortæller Camilla, der glæder sig til at komme tilbage til supporttelefonen efter sine skoleperioder.

Camilla har kvittet sin lejlighed i Odense, hvor hun oprindeligt kommer fra, og hvor hun går på Syddansk Erhvervsskole, når hun ikke er hos ipnordic. Nu bor hun i stedet i Gråsten, tæt på elevpladsen, og de mange kolleger, som hun bruger meget af sin fritid med.

Camilla opfordrer andre til også kaste sig ud i et brancheskift, hvis det første valg alligevel ikke føles helt rigtigt. Drømmen kan sagtens vise sig at være noget helt andet end første indskydelse.

D. 7. juli 2020 blev Camilla færdigudlært som IT supporter og er efterfølgende blevet fastansat som supporter hos ipnordic.

ipnordic fungerer som læreplads for nye It-teknikkere og supportere, udviklere samt salgs- og administrationselever. Vil du både have ansvar og have det sjovt, når du går på arbejde
– så søg ind som elev hos os.

Se ledige stillinger

"Jeg møder glad på arbejde hver dag og er rigtig glad for kontakten med mine kolleger og kunderne."

Camilla, supporter ipnordic

ipnordic A/S
Nygade 17
DK-6300 Gråsten
Tlf.: 89 10 10 10
E-mail: hr@ipnordic.dk

Powered by Emply